Love, regulativer og planer

Her har vi samlet de regulativer og vedtægter, som er gældende for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Her finder du også kommunens planer for affald, spildevand og vand.

Det er i regulativerne og vedtægterne, du kan læse om, hvilke forpligtelser du har som kunde og hvilke vi har som forsyning.

Affaldsplan

Planen beskriver kommunens mål på affaldsområdet, og hvad vi i Lyngby-Taarbæk Forsyning skal have fokus på.

Spildevandsplan

Planen beskriver alt, hvad der sker og skal ske på spildevandsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Du kan bl.a. se, hvilke områder der er kloakeret, og hvilke der bliver det i fremtiden, og hvordan spildevandet samles, renses og bliver udledt.

Se spildevandsplan på ltk.dk

Vandforsyningsplan

Planen beskriver, hvordan borgerne forsynes med drikkevand nu og i fremtiden.

I vandforsyningsplanen fremgår en række mål om forsyning, drikkevandskvalitet, vandforbrug mv. Overordnet fremgår det, at den høje forsyningssikkerhed (vand i vandhanen) og drikkevandskvalitet skal opretholdes, og vandindvindingen (oppumpning af grundvand) skal være i balance med natur og miljø. Endvidere må vandforbruget pr. borger ikke øges.

Se vandforsyningsplan på ltk.dk