fbpx

Status på afhentning af affald

Tirsdag den 30. juni genoptog vores renovatør arbejdet efter at være ramt af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen betød, at der ikke blev tømt almindelig dagrenovation, 4-kammerbeholder samt containere med pap, metal og glas den 25., 26. og 29. juni.

Renovatøren har siden arbejdet på at indhente det forsømte, og det har desværre givet nogle uregelmæssigheder i driften.

For at sikre vores kunder regelmæssig afhentning af affaldet har vi nu indgået en aftale med vores renovatør om, at alt affald igen afhentes på de faste tømmedage.

Nogle kunder vil stadig have mere affald end sædvanligt. Det kan give lidt udfordringer for både kunder og renovatør.

For at sikre, at afhentningen af det ekstra affald sker så hurtigt og effektivt som muligt, er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

  • Sække til dagrenovation må ikke fyldes mere end til den stiplede linje.
  • Beholdere til dagrenovation skal kunne lukkes helt.
  • Har du ekstra dagrenovation, kan du stille det i en sæk ved siden af din almindelige beholder/sæk. Du kan få ekstra sække på genbrugsstationen.
  • 4-kammerbeholderen må heller ikke overfyldes, da det ellers ikke er muligt at tømme den uden at spilde indholdet.
  • Har du mere plast, kan du stille det i en klar sæk ved siden af beholderen.
  • Ekstra glas, papir og metal bedes du gemme til næste gang eller aflevere det på genbrugsstationen eller i de offentlige kuber.

Vi beklager den seneste tids uregelmæssigheder i affaldsafhentningen. Vi håber og tror på, at tingene nu igen vil køre stabilt.