Husk at aflæse vandmåleren

Lyngby-Taarbæk Forsyning har netop sendt målerkort ud til alle husstande med egen vandmåler. Har du fået en af de elektroniske vandmålere, så klik her.

Vandmålerne skal aflæses så tæt på den 31.12 som muligt, og forbruget skal indberettes senest den 3. januar 2018.

Du kan indberette din aflæsning her, eller på telefon 3341 2085.

Det er en fordel for både dig som kunde og for Lyngby-Taarbæk Forsyning, at du husker at aflæse din vandmåler. Du betaler den rigtige pris, hvis forbruget er kendt, og du slipper for at have penge til gode eller få en større regning på et senere tidspunkt.

Et præcist billede af forbruget hjælper også Lyngby-Taarbæk Forsyning til at opdage, hvis der i områder er et stort vandspild, som indikerer brud på vandledninger. På den måde kan vi optimere driften og holde priserne nede.

 

 

Undgå gebyr på regningen for vand og affald

For at reducere de administrative omkostninger udsender Lyngby-Taarbæk Forsyning regninger for vand og affald via e-Boks og/eller Betalingsservice.

For de kunder, der ikke har tilmeldt deres regning gennem e-Boks eller Betalingsservice, opkræver vi et gebyr på 37,50 kroner pr. regning. Vi sender årligt to regninger, så det bliver 75 kroner om året.

Derfor er det en god idé at tilmelde sig post fra Lyngby-Taarbæk Forsyning i e-Boks på www.e-boks.dk. Hvis du gør det nu, slipper du for gebyret.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice, og det har tillige den fordel, at du ikke glemmer at betale regningen – og dermed undgår du rykkergebyrer.