Husk at aflæse vandmåleren

I disse dage sender vi målerkort ud til alle kunder med egen vandmåler. I år også til dem med elektronisk vandmåler – se info nederst på siden.

Måleren skal aflæses ved årets udgang, og forbruget skal indberettes senest den 3. januar 2019.

Du indberetter din aflæsning her.

Du skal logge ind med enten NemID eller med dit kundenummer og adgangskode. Kundenummer og adgangskode står på målerkortet. Første gang du logger ind med NemID, skal du også bruge kundenummer og adgangskode.

 

Når du aflæser vandmåleren til tiden, betaler du for dit faktiske forbrug.

For Lyngby-Taarbæk Forsyning er aflæsningerne også vigtige. De giver et præcist billede af forbruget, og det hjælper os til at opdage vandspild, som indikerer brud på vandledninger.

På den måde kan vi optimere driften og holde priserne nede.

 

Undgå gebyr på regningen for vand og affald

For at reducere de administrative omkostninger udsender Lyngby-Taarbæk Forsyning regninger for vand og affald via e-Boks og/eller Betalingsservice.

For de kunder, der ikke har tilmeldt deres regning gennem e-Boks eller Betalingsservice, opkræver vi et gebyr på 37,50 kr. pr. regning. Vi sender årligt to regninger.

Derfor er det en god idé modtage post fra Lyngby-Taarbæk Forsyning i e-Boks. Du tilmelder dig på www.e-boks.dk. Lyngby-Taarbæk Forsyning finder du under Private – El & Forsyning.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice, og det har tillige den fordel, at regningen bliver betalt automatisk – og dermed undgår du rykkergebyrer.

 

 

Elektroniske vandmålere

Selvom du har en elektronisk vandmåler, skal du i år aflæse den og indberette aflæsningen. Årsagen er, at vi vil være sikre på, at din registrering bliver gennemført rigtigt. Det skyldes, at vi har lidt udfordringer med fjernaflæsningen.

Vi beklager den ulejlighed, som dette medfører.