Klimatilpasning af det centrale Lyngby

Klimatilpasningen foregår både under jorden med opdaterede ledningsnet og underjordiske bassiner og over jorden med grøfter og regnvandsbassiner, der skal sikre, at vi undgår oversvømmelser og overbelastning af vores afløbssystem.

Størstedelen af kloaknettet i det centrale Lyngby er et såkaldt fælleskloaksystem. Det betyder, at spildevand og regnvand blandes i samme rør og ledes til renseanlægget Mølleåværket. Men på grund af den øgede regnmængde er fælleskloaksystemet ikke længere stort nok, og det bliver derfor overbelastet under kraftige regnskyl. I de situationer kan der opstå overløb og oversvømmelser med opspædet spildevand.

Med projektet ’Klimatilpasning af det centrale Lyngby’ vil vi adskille en del af regnvandet fra spildevandet ved at lægge nye ledninger til regnvandet. På den måde påvirkes fælleskloaksystemet ikke så meget ved kraftige regnskyl, og eventuelle overløb og oversvømmelser vil være med regnvand i stedet for opspædet spildevand. Regnvandet vil vi rense, så det er så rent, at det kan ledes til Mølleåen og Øresund, hvilket har en miljøforbedrende virkning.

Mål for projektet

Projektet ’Klimatilpasning af det centrale Lyngby’ har disse 3 mål:

1. Reducering af overløb til Mølleåen med opspædet spildevand, så vandplanens krav opfyldes. 
2. Reducering af regnvand fra regnvandssystemet til terræn til maksimalt hvert 5. år og for fælleskloaksystemet hvert 10. år. 
3. Skybrudssikre områderne Cirkuspladsen, Kanalstien og bagved Lyngby Storcenter, den tidligere Fæstningskanal.

Område

I projektet indgår to selvstændige delprojekter: Nord og Syd. I delprojekt Nord skal regnvandet opsamles i Lyngbys centrum og pumpes til et filtreringsanlæg på Dybendal gamle vandværk. Det filtrerede regnvand vil derefter blive udledt til Øresund. I delprojekt Syd tilbageholdes regnvandet i et underjordisk bassin ved Vinkelvej, hvorefter det ledes til Lyngby gamle vandværk og filtreres i et anlæg, der etableres i de eksisterende vandværksbygninger. Herefter udledes det filtrerede regnvand til Mølleåen.  

Tidsplan

Projektet er endnu i en fase, hvor der kan ske ændringer og tidsplanen kan i løbet af projektperioden blive justeret. 

Område Nord

I område Nord skal regnvandet opsamles i Lyngbys centrum og pumpes til et filtreringsanlæg på Dybendal gamle vandværk på Dybendalsvej. Det filtrerede regnvand vil derefter blive udledt til Øresund. 

Projektet er endnu i en fase, hvor der kan ske mindre ændringer af visuel karakter. Billeder og visualiseringer er derfor kun forslag og kan - når projektet står færdigt - se lidt anderledes ud, uden at det har betydning for de tekniske løsninger 'under jorden'. 

For område Nord indgår disse områder/etaper:

Kanalstien

 På etapen ved Kanalstien bliver en eksisterende regnvandsledning renoveret fra Jernbanevej til Toftebæksvej. Den skal håndtere den daglige regn – det vil sige regn, der ikke kommer ved skybrud. Regnvandet bliver ledt mod øst til bassinet ved Lyngby Storcenter. Når den renoverede regnvandsledning ved særligt kraftige regnhændelser ikke kan håndtere mere regnvand, vil regnvandet løbe op på terrænet – altså op på jorden – i Kanalstien, der kan opsamle ca. 3700 kubikmeter regnvand. Når den opsamlede mængde regnvand overstiger kapaciteten, vil skybrudsklapper monteret i et såkaldt udløbsbygværk lukke op, og det overskydende regnvand vil i stedet blive sendt mod vest og ud i Lyngby Sø. 

Løsningen kommer ikke til at påvirke udseendet af Kanalstien markant. Udløbsbygværket vil blive etableret under Lyngby Hovedgade og et udløb/indløbsbygværk vil også blive etableret ved Toftebæksvej.

Med de beregninger, der er foretaget i forbindelse med projektet ’Klimatilpasning af det centrale Lyngby’, vil der én gang om året komme regnvand op til kanten af cykelstien, og der vil være vand som vist i illustrationen herunder én gang hvert 12 år. Ved skybrud vil regnvandet begynde at løbe ud i Lyngby Sø.

Sådan ser Kanalstien ud i dag - før projektet:

Sådan vil Kanalstien omtrent komme til at se ud:

Sådan vil Kanalstien kunne komme til at se ud ved regnhændelser, der ikke er skybrud, i fremtiden:

Ifølge statistikken vil der én gang om året komme så meget vand, at Kanalstien vil kunne komme til at se sådan ud, indtil vandet efter nogle timer er pumpet videre til Hestefolden på Lundtoftegårdsvej. 

Og sådan vil Kanalstien kunne komme til at se ud én gang hvert 12. år – efter 8 timer vil vandet være væk igen. Hvis det regner mere, vil skybrudsklapperne under Jernbanevej åbne og regnvandet begynde at løbe ud i Lyngby Sø.

Kanal Lyngby Storcenter

I området bag Lyngby Storcenter bliver der etableret et underjordisk bassin på ca. 2250 kubikmeter. Bassinet vil i det daglige modtage regnvand fra Kanalstien, og regnvandet vil løbe mod Cirkuspladsen. Bassinet skal opbevare regnvand midlertidigt og er en del af den samlede bassinvolumen, der behov for. Når skybrudsklapperne åbner, vil regnvandet løbe ud imod Jernbanegade og Lyngby i stedet for mod Cirkuspladsen. 

Derudover bliver der etableret et synligt spejlbassin. Spejlbassinet sikrer, at forurenet grundvand fra Lyngby Storcenter fjernes fra spildevandskloakken, renses og ledes til regnvandsledningerne og dermed ikke belaster fælleskloakken. 
 

Her er et bud på, hvordan området bag Lyngby Storcenter kan komme til at se ud, men den endelige form/det visuelle udtryk er endnu ikke fastlagt. 

Kanal Cirkuspladsen

Ved Cirkuspladsen bliver der etableret et ca. 80 meter langt åbent regnvandsbassin med en volumen på ca. 2000 kubikmeter. I det nordvestlige hjørne af Cirkuspladsen etableres en underjordisk pumpestation samt nye trykledninger mod øst, som kobles sammen med nyanlagte trykledninger ved Kornagervej/Klampenborgvej. Herfra pumpes regnvandet videre til filtreringsanlægget under Hestefolden på Lundtoftegårdsvej.  

Her ses et forslag til, hvordan det åbne bassin ved Cirkuspladsen kan komme til at se ud – her med en vandstand på 50 cm.

Og her ses et bud på, hvordan bassinet kan se ud - og hvordan det i så fald vil se ud, når vandstanden er på sit højeste. Her vil skybrudsklapperne ved Lyngby Hovedgade åbne. 

Lundtoftegårdsvej ’Hestefolden’

På Hestefolden langs med Lundtoftegårdsvej bliver der etableret et underjordisk anlæg i form af et ca. 2200 kubikmeter stort, underjordisk bassin. Der etableres derudover to tørre jordbassiner på ca. 1900 kubikmeter, hvilket betyder at der ikke står permanent vand i bassinerne. Bassinet kommer også til at håndtere regnvand fra Lundtoftegårdsvej samt fra Trongårdsområdet.

Område Syd

I projektets del Syd, som er området syd for jernbanen, skal der etableres et underjordisk opsamlingsbassin og et filtreringsanlæg i det gamle Lyngby vandværk på Vandværksvej. Det filtrerede regnvand kan derefter blive ledt til Mølleåen.

Læs mere om projektet i område syd:

Regnvandsbassiner

De markerede veje og de tilhørende matrikler, som har etableret regnvandsseparering på egen grund, skal levere regnvand til bassinet og filtreringsanlægget. 

Oversigtskort for del Syd

Der er flere muligheder for placeringen af bassinet, der skal have en volumen på ca. 5800 kubikmeter – det kan fx være under en parkeringsplads eller under grønne arealer.   

Parkeringspladsen ved Gl. Bagsværdvej og Vinkelvej kunne være en af flere mulige placeringer af underjordisk bassin og filtreringsanlæg.

Hvordan foregår arbejdet 

Arbejdet med at lægge nye rør foregår enten ved at rørene graves ned eller ved en teknik kaldet tunnelering. Tunnelering udføres ved, at vi graver nogle store huller i jorden - kaldet byggegruber. De nye rør bores fra den ene byggegrube til den anden og dermed kan vi undgå at skulle grave hele vejen op. 

For at sikre byggegruberne mod sammenstyrtning og de nærliggende bygningers fundamenter fra at skride forstærkes jorden med lodrette betonpæle - kaldet sekantpæle. Sekantpælevæggene etableres ved at bore et særligt bor ned gennem jorden og derefter fylde jernarmering og beton i hullerne. Dette arbejde medfører støjgener. Vores entreprenør overvåger støj og vibrationer med målere på udvalgte bygninger, så arbejdet ikke overskrider grænseværdierne.

Støj og vibrationer fra selve tunneleringen opleves som en rumlen fra boremaskinen under jorden, brummelyde fra generatoren og lyd fra den separator, der skiller vand og sand fra hinanden. 

I denne YouTube-video (starter efter en reklame) kan du se, hvordan tunneleringen foregår.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør (Youtube).