fbpx

Kloakarbejde i krydset Kanalvej/Klampenborgvej – 2 etape

I forbindelse med den nye letbane skal Lyngby-Taarbæk Forsyning etablere nye spildevandsledninger og nye regnvandsledninger i krydset Kanalvej og Klampenborgvej.

Etape 1 er ved at være færdig, og i uge 8 går etape 2 i gang. Dermed bliver Kanalvej ensrettet på strækningen lige syd for Klampenborgvej. Kort fortalt betyder det, at der igen vil være udkørsel til Klampenborgvej fra den nordlige side af Kanalvej. Til gengæld kan man ikke køre ind på den sydlige del af Kanalvej, hvis man kommer fra Klampenborgvej og fra den nordlige side af Kanalvej.

Vi forventer, at anlægsarbejdet fortsætter til og med uge 11 2020.

Det er entreprenøren Barslund, der skal stå for arbejdet, der foregår i almindelig arbejdstid mellem kl. 7-18. Der kan forekomme almindelige støjgener fra anlægsarbejdet.

 

Ændringer i krydset Klampenborgvej/Kanalvej uge 8 til uge 11

 

Den sydlige del af Kanalvej

  • Det sidste stykke af Kanalvej mod Klampenborgvej bliver ensrettet. Her er Kanalvej kun åben fra syd.
  • I krydset ved Klampenborgvej vil ligeud-kørsel og højresving være muligt. Venstresving er ikke muligt.

 

Den nordlige del af Kanalvej

  • Trafikken opretholdes på den nordlige del af Kanalvej.
  • I krydset ved Klampenborgvej vil højresving og venstresving være muligt. Man kan ikke køre lige ud til den sydlige del af Kanalvej, da den er ensrettet.

 

Klampenborgvej

  • Der opretholdes kørsel i begge retninger.
  • Fra den vestlige del af Klampenborgvej mod øst lægges vejen midlertidigt over i modsatte kørespor. Herfra er der mulighed for ligeud-kørsel. Højresving ad Kanalvej er ikke muligt.
  • Fra den østlige del af Klampenborgvej mod vest er der mulighed for højresving og ligeud-kørsel. Venstresving ad Kanalvej er ikke muligt.
  • Der er adgang til og fra parkeringskælderen ved Lyngby Storcenter.