Kloakarbejde på og omkring Lehwaldsvej

I forbindelse med den nye letbane skal Lyngby-Taarbæk Forsyning omlægge en spildevandsledning i Lehwaldsvej. Ledningen skal føres fra Lehwaldsvej til Buddingevej gennem parkeringspladsen mellem Lehwaldsvej og Engelsborgvej – se kortet nederst.

Arbejdet vil påvirke trafikken på Lehwaldsvej og også parkeringsmulighederne på parkeringspladsen mellem Lehwaldsvej og Engelsborgvej.

Det er entreprenøren Aarsleff, der skal stå for arbejdet. Aarsleff etablerer byggeplads i uge 30 og begynder det forberedende arbejde i uge 31.

I uge 32 begynder gravearbejdet, og i de første par uger vil der være støjgener under spunsning.

Lehwaldsvej vil blive spærret omkring 12. august, og derfor vil der være indkørsel via Engelsborgvej.

Arbejdet vil foregå i almindelig arbejdstid mellem kl. 7-18, og det forventes at stå på til andet kvartal af 2020.