fbpx

Kraftige regnskyl skyld i oversvømmelser og overløb

I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi klar over, at der flere steder i kommunen er problemer med oversvømmelser og overløb, når det regner meget. Desværre betyder klimaforandringerne, at vi i Danmark får mere regn og også flere kraftige regnskyl og skybrud. Det kan vi allerede mærke i Lyngby-Taarbæk, og de øgede vandmængder presser vores kloaknet og også renseanlægget Mølleåværket. Udfordringerne med klimaforandringerne bliver ikke mindre fremover, og derfor er det også et område, som vi har stort fokus på.

 

Hvorfor kan kloakken ikke klare regnen?

Der er primært tre grunde til, at vi oplever oversvømmelser og overløb ved kraftige regnskyl: gamle og underdimensionerede kloakledninger, flaskehalse i ledningsnettet og manglende vedligehold af vejriste/brønde.

En stor del af kloakledningerne i Lyngby-Taarbæk er lagt for 60-100 år siden. Dengang var byen ikke så udbygget som nu, og regnmængderne var mindre. Derfor er der en del kloakledninger, der ikke er dimensioneret til situationen i 2020.

I takt med at Lyngby-Taarbæk er blevet udbygget, skal flere kloakledninger mødes på vej mod Mølleåværket. Det skaber flaskehalse, hvor der er ekstra pres på systemet. Mølleåværkets rensekapacitet bliver også udfordret ved kraftige regnskyl, og derfor er det af og til nødvendigt at aflaste værket ved at springe nogle rensetrin over.

Langs vejene er der vejriste, der leder regnvand videre til kloaksystemet. På de offentlige veje er det kommunens ansvar, at vejriste og brønde er vedligeholdte, mens det på de private veje er grundejerforeninger eller den enkelte grundejers ansvar. Hvis vejristene er fyldt med blade og skidt, bevirker det, at vandet samles på vejene i stedet for at løbe i kloakken. I bunden af vejristene er der en brønd med et sandfang. Hvis ikke sandfanget renses op jævnligt, bliver sandet ført videre til kloaknettet, som derved mister kapacitet.

 

Hvad gør Lyngby-Taarbæk Forsyning for at løse problematikken?

Udover at restaurere og modernisere kloaknettet har vi i de seneste år gennemført en række klimatilpasningsprojekter, der skal være med til at fjerne overløb og oversvømmelser.

Projekterne handler typisk om at dele kloaksystemet op, så regnvandet får egne ledninger. Dermed bliver det ikke blandet i spildevandskloakken, og det har flere fordele. Dels bliver spildevandskloakken og renseanlægget ikke påvirket så meget ved regnvejr, dels bliver regnvandet ikke forurenet af spildevand, og dermed kan det i højere grad nedsives eller sendes ud i naturen uden dyr og krævende rensning.

Vi etablerer også nye forsinkelsesbassiner, der kan rumme store mængder regn- eller spildevand. Fra forsinkelsesbassinerne sendes vandet videre, når der igen er kapacitet i systemet.

I de senere år har vi blandt andet gennemført klimatilpasningsprojekter i Virum, hvor vi i Skolebakkekvarteret leder regnvand til en ny sø i Virumparken, og omkring Badeparken/Lyngby Stadion, hvor regnvandet er separeret fra spildevandet, og Badeparken kan bruges som midlertidigt regnvandsbassin.

 

Og der er flere projekter på vej:

  • I Stokkerup nord for Taarbæk er vi ved at separere regnvand for at undgå overløb til Øresund.
  • På det nedlagte Ålebækken Renseanlæg (ved Teknikerbyen) er vi ved at anlægge store forsinkelsesbassiner, der skal reducere overløb til Mølleåen.
  • I forbindelse med ledningsomlægninger på grund af letbanen etablerer vi nye kloakledninger og dedikerede regnvandsledninger, fx i Buddingevej. Regnvandet skal ledes til Fæstningskanalen.
  • Vi er ved at planlægge vores største klimatilpasningsprojekt til dato. Det skal reducere oversvømmelser og overløb i Lyngbys centrum – blandt andet ved at omdanne Fæstningskanalen til regnvandsbassin.
  • I Virum skal et projekt lede regnvand fra Grønnegade og Byagervej til søen i Virumparken.
  • Omkring Hummeltoften og i buskevejskvarteret skal vi separere regnvandet og lede det til Lyngby Sø.
  • I Bondebyen skal regnvandet separeres og ledes til et nyt ”gadekær”.

Projekter i den størrelsesorden tager lang tid og koster også mange penge, så der er ikke nogle hurtige løsninger. De nævnte projekter gennemføres i perioden 2020-2026 og koster i omegnen af 800 millioner kroner.

 

Hvad kan husejere selv gøre?

Nogle villaer og boligselskaber med kælder oplever, at der kommer vand i kælderen ved kraftige regnskyl. Det er både besværligt og ubehageligt at håndtere, og værdier kan gå tabt.

Der er flere årsager til oversvømmelser af kældre. Nogle gange samles vandet i kælderskakten, og hvis kloakristen ikke er fri og vedligeholdt, kan vandet løbe ind i kælderen.

Nogle oplever også, at vandet kommer op gennem afløb og toiletter, hvis det presses gennem kloakledningerne. I de tilfælde kan en højvandslukke være en god løsning.

Hvis man vil installere en højvandslukke, er det vigtigt, at den bliver placeret det rigtige sted og også, at den er af god kvalitet. En højvandslukke skal monteres, så den blokerer for indtrængende vand til alle afløb. Derfor er det en god idé at montere den så tæt på skel som muligt. Dermed vil højvandslukken blokere for både gulvafløb, toiletter m.m., og dermed giver den god beskyttelse.