fbpx

Genåbning af Fæstningskanalen

– et klimaprojekt i Lyngbys centrum

 

Klimaforandringerne giver større nedbørsmængder og også flere kraftige regnskyl. Selv om vi i Lyngby-Taarbæk endnu er sluppet for de helt store oversvømmelser, har vi oplevet kloakvand på veje og i kældre, ligesom Mølleåen bliver forurenet med spildevand fra overløb.

De øgede vandmængder vil udfordre vores kloaksystemer, og et af de mest udsatte områder er Lyngbys centrum. Det skyldes, at området ligger lavt og er tæt bebygget med huse, veje og fortove, som leder vandet til kloaksystemet i stedet for at lade det sive ned i undergrunden.

Lyngbys centrum har mange boliger, handelsliv og infrastruktur og dermed store værdier, der påvirkes negativt ved oversvømmelser. Derfor er området også udpeget som et indsatsområde i Lyngby-Taarbæk Kommunes klimatilpasningsplan.

 

Fæstningskanalen som regnvandsbassin

Den historiske Fæstningskanal i Lyngby er en del af løsningen på udfordringerne med de øgede regnmængder. Ved at omdanne den nu tørlagte Fæstningskanal til regnvandsbassin genskaber vi et historisk mindesmærke, og samtidig løser vi et af fremtidens problemer. Hertil kommer, at Lyngbys centrum får et nyt og attraktivt element i bybilledet, da vand skaber liv.

Fæstningskanalen er også den oplagte løsning af den simple grund, at der i Lyngbys centrum ikke er mange ubebyggede kvadratmeter, hvor man kan anlægge bassiner med tilstrækkelig kapacitet. Fæstningskanalen bliver derfor vores regnvandsbassin, der opfylder to formål: At sikre et jævnt afløb videre i systemet og at bundfælde uønsket materiale inden udløb til miljøet.

 

Hvordan virker det?

En stor del af kloaknettet i centrum er såkaldt fælleskloak. Det betyder, at spildevand og regnvand blandes i samme rør og ledes til renseanlægget Mølleåværket. Fælleskloakken overbelastes derfor under kraftige regnskyl, og der kan opstå overløb og oversvømmelser med opspædet spildevand – det vil sige spildevand, der er fortyndet af regnvand.

I klimaprojektet med genåbning af Fæstningskanalen vil vi separere regnvand fra spildevand ved at lægge særskilte vandledninger, der skal lede regnvandet til Fæstningskanalen. På den måde påvirkes spildevandskloakken ikke så meget ved regnskyl, og eventuelle overløb og oversvømmelser vil være med regnvand i stedet for spildevand.

Fra Fæstningskanalen vil regnvandet blive ledt til Øresund i samme ledning som det rensede vand fra Mølleåværket.

 

Mål for projektet

Planen for at klimatilpasse Lyngbys centrum tager afsæt i 3 mål:

  1. Reducering af overløb til Mølleåen med spildevand, så vandplanens krav opfyldes.
  2. Reducering af oversvømmelse med regnvand til maksimalt hvert 5. år og for fælleskloak hvert 10. år.
  3. Skybrudssikre Fæstningskanalen og dens umiddelbare omgivelser for en 100 års regn.

 

Selve projektet

At omdanne Fæstningskanalen til regnvandsbassin er et stort projekt, der bedst gennemføres i etaper efter grundig planlægning.

Projektet udfordres af, at Fæstningskanalen er et fredet fortidsminde, så der er mange formelle krav til kanalens udformning. Med andre ord kan vi ikke bare begynde at grave i den. Og det kræver stort analysearbejde at kortlægge, hvor meget vand, der kan ledes til kanalen ved forskellige løsninger, og hvor det skal komme fra for at opfylde målene.

Derfor har vi haft flere rådgivende ingeniørfirmaer til at komme med bud på, hvordan projektet kan skrues sammen, og hvad det kommer til at koste.

I 2016 fik vi udarbejdet to forskellige planforslag til projektet.
Planforslag 1 til 812 mio. kroner – med frivillig frakobling af regnvand fra private grunde.
Planforslag 2 til 679 mio. kroner – med påbud om frakobling af regnvand fra private grunde.

Lyngby-Taarbæk Forsynings bestyrelse valgte at arbejde videre med en justeret version af planforslag 2. Bestyrelsen godkendte en budgetramme på 439 mio. kroner til første etape med separering af regnvand og etablering af Fæstningskanalen som regnvandsbassin, og hvor vi i etape 2 renoverer det resterende fællessystem i oplandet til Fæstningskanalen.

Valget om at dele projektet i to etaper skyldtes dels, at oplandet skulle håndteres i forbindelse med den løbende renovering af kloaksystemet og dels for at afvente effekten af de første investeringer.

Bestyrelsens anbefaling blev senere behandlet af kommunalbestyrelsen. Kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for selektiv påbud om frakobling på private grunde. Det var herefter forslag 1, der skulle arbejdes videre med. Det blev også besluttet, at der skulle etables et vandspejl i niveau med stierne langs fæstningskanalen bag Storcenteret. I praksis betyder det, at der lægges et låg med et tyndt vandlag oven på de meget store rør. Med etableringen af dette anlæg vil der ikke ske den samme bundfældning, og bassinets størrelse reduceres også. Det påvirker den samlede økonomi.

For at få mere præcise udregninger af økonomien og beregninger af miljøkravene og andre forhold blev der efterfølgende udarbejdet nye planforslag – ét hvor regnvand ledes til Mølleåen og to alternativer, hvor regnvandet i stedet ledes til Øresund.

Det umiddelbart mest hensigtsmæssige planforslag har et samlet anlægsoverslag på 912 mio. kroner og har udledning til Øresund. Ud over etableringen af Fæstningskanalen er også inkluderet arbejdet med at fraseparere regnvand i et stort opland til Fæstningskanalen.

Et så stort projekt som dette udvikler sig naturligvis i takt med, at vi opnår større viden om løsningerne og deres omkostninger samt ændrede vilkår og beslutninger. Alligevel flugter planforslag 1 fra 2016 og planforslaget fra 2018 meget godt med hinanden. Men beregningerne i begge forslag er tekniske beregninger. Det er først, når projektet bliver udbudt, og vi får forhandlet en kontrakt på plads, at vi kender det faktiske grundlag for projektet.

 

Den videre proces

Projektets styregruppe, som består af repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og Lyngby-Taarbæk Forsynings bestyrelse, anbefalede på et møde i februar 2019 at dele projektet op i to dele som i 2016.

Tanken er at igangsætte etape 1 og vurdere løbende på effekten af de gennemførte tiltag, inden etape 2 nærmere fastlægges. Budgettet for etape 1 er det oprindelige på 439 mio. kroner tillagt prisfremskrivninger, tidligere forbrug til analyser med mere – i alt 471 mio. kroner.

Styregruppens materiale er sendt til behandling i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og bestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Forsyning skal godkende budgetrammen, så projektet formelt kan sættes i gang.

Næste fase i projektet er udarbejdelse af et såkaldt projektforslag. Her går vi et spadestik dybere end de hidtidige forslag. Projektforslaget danner grundlag for at træffe beslutninger om æstetiske, funktionelle og tekniske løsninger, drifts- og vedligeholdelsesprincipper samt finansiering.

Et projektforslag for det samlede projekt for Fæstningskanalen vil tage 1-2 år at udarbejde. Herefter skal der udarbejdes et hovedprojekt, der danner grundlag for selve udbuddet.

Med udsigten til en anlægsperiode på mere end 10 år har styregruppen besluttet at opdele projektet i mindre projekter for hurtigere igangsættelse og afslutning af delanlæg. Denne tilgang og løbende udbud vurderes også bedst at understøtte den bedste pris for det samlede projekt.

 

Er der alternativer til Fæstningskanalen?

Et projekt til i omegnen af en mia. kroner for klimatilpasning og -sikring af Lyngbys centrum rejser naturligt spørgsmål som:

  • Er det nødvendigt?
  • Er der andre muligheder?
  • Kan det gøres billigere?

Hvis vi skal reducere risikoen for oversvømmede kældre og veje i Lyngbys centrum og overløb til Mølleåen, skal der gøres noget ved kloaksystemet. Klimaforandringernes kraftigere regnskyl udfordrer allerede nu kloakledningerne i området, og det bliver kun værre de kommende år.

Udover at oversvømmelser er irriterende, koster de også samfundet store beløb i skader, erstatninger og tabt fortjeneste. En del af vandet fra en stor oversvømmelse vil fx ende i parkeringskælderen under Lyngby Storcenter.

Oversvømmelser opstår, når kloaksystemet ikke kan lede de store vandmængder væk hurtigt nok, og når renseanlægget ikke kan følge med.

Så hvis man skal undgå problemer med oversvømmelser, skal man enten tilbageholde vandet, så kloaknettet ikke bliver overbelastet, eller også skal kloaksystemet og renseanlægget have så stor kapacitet, at de kan klare spidsbelastninger ved kraftige regnskyl.

I 2012 fik Lyngby-Taarbæk Forsyning udarbejdet en business case med en sammenligning af, hvad etablering af Fæstningskanalen og en udvidelse af kloaknettet ville koste.

Business casen viste, at udvidelsen af kloaknettet ville være betydeligt dyrere end genåbningen af Fæstningskanalen. Og selvom business casen ikke har medtaget de ændringer, der siden er blevet vedtaget, har det ikke ændret ved, at Fæstningskanalsprojektet er den billigste løsning.

 

Læs mere om projektet
Her kan du se en række dokumenter om Fæstningskanalen: