Bliv klog på: Pumpestationer
Fra du trækker ud i toilettet, til det beskidte vand ender på vores renseanlæg, er vandet på en længere rejse i kloaksystemet. Og på den rejse har vandet brug for hjælp. Den hjælp kommer fra vores 38 pumpestationer.
Når du trækker ud i toilettet, tager brusebad eller hælder madlavningsvand i køkkenvasken, forsvinder det brugte og beskidte vand væk fra din husstand, ned i kloakken og videre til vores renseanlæg, hvor det bliver renset grundigt. Men under jorden foregår der ting, du nok ikke tænker specielt meget over i hverdagen. For hele det forgrenede kloaksystem på mere end 450 kilometer skal have hjælp til at sende spildevandet afsted mod renseanlægget. Især i lavtliggende områder. Og her kommer vores 38 pumpestationer på banen.
”En pumpestation står typisk i lavpunkt, hvor spildevandet ikke kan komme videre – og så pumper vi det op i en anden ledning, hvorfra det løber videre til renseanlægget. Så pumpestationer har en meget vigtig funktion”, fortæller projektleder Kristine Klitsø Honoré, der arbejder med pumpestationer i Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Pumpestationerne sørger også for at tømme vores store opsamlingsbassiner – også kaldet forsinkelsesbassiner. Bassinerne er et vigtigt klimatilpasningsværktøj til at forebygge oversvømmelser fra monsterregn og de meget større mængder nedbør, fremtiden byder på. De opbevarer nemlig en masse spildevand blandet med regnvand under kraftig ren, så kloaksystemet ikke bliver belastet. Og når der igen er plads i systemet, sørger pumperne for at sende vandet videre til renseanlægget.
Uden pumpestationer ville spildevandet altså ikke kunne komme videre til vores renseanlæg – og der ville derfor være risiko for, at det urene vand ville oversvømme kældre og især lavtliggende byområder og natur. Derfor er pumperne utrolig vigtige. Og derfor skal vi også passe på dem.
Vi kan alle sammen være med til at passe på pumpestationerne. Helt enkelt ved at tænke over, hvad vi kommer i toilettet. I mange kommuner har de problemer med, at pumperne går i stykker, fordi der bliver smidt alt muligt i toiletterne. Fx vådservietter, som ikke går i opløsning og derfor sætter sig fast, så pumperne stopper eller går i stykker.
Heldigvis er det ikke et lige så stort problem i Lyngby-Taarbæk som andre steder i landet. Det er vi glade for, og det betyder, at I er gode til at putte ting i toiletspanden i stedet for i toilettet. Men vi ser alligevel mange ting i kloakken – og i vores kæmperist på Mølleåværket. Blandt andet hygiejnebind, klude, hår, tamponer mm., der på ingen måde hører hjemme i toilettet.
”Når toiletter kun bliver brugt til det, de er beregnet til – det vil sige det, der har været igennem kroppen, når man har spist og drukket, samt toiletpapir – kan vi sikre en stabil drift, og det mindsker slid på pumperne, så de kan pumpe i mange år, fortæller Kristine.
Og hvordan ser en pumpestation så ud? Den gemmer sig under jorden. Men her kan du se toppen af dem, som befinder sig ved Karen Schacks Vej ved Trongården, hvor vi både har en til regnvand og en til spildevand:
Og her kan du se, da pumpebrønden til regnvand blev sat i jorden i 2020. Den er 7 meter høj og kan sende op til 10 liter filtreret vejvand i sekundet væk fra området via en trykledning – først henunder Helsingør-motorvejen, derefter videre til Lundtoftegårdsvej hvorfra det løber videre til enten Mølleåen eller Øresund. Men først efter at være blevet renset via mulden i regnbedene, der er en del af klimatilpasningen i området:
