Færre overløb til Mølleåen, men flaskehals skaber stadig udfordringer nær Ålebækken Ruinpark
Kombinationen af underdimensionerede kloakledninger, flaskehalse i ledningsnettet og øgede regnmængder fører til overløb. Læs mere om problemstillingen, og hvad vi gør for at løse den.
I Danmark er en af de største udfordringer, klimaforandringerne stiller os overfor, øgede regnmængder. Det regner ikke blot mere, regnskyllene er også kraftigere. 2023 blev det vådeste år nogensinde, og vi har netop været vidne til den vådeste april i 80 år. Det kan mærkes mange steder i landet, også i Lyngby-Taarbæk.
Vandmasserne presser både vores kloaksystem og renseanlæg Mølleåværket, nogle gange til det yderste. Som konsekvens heraf opstår der overløb flere steder i kommunen ved kraftige regnskyl.
Det er et problem, som kun vil blive større, og som vi i Lyngby-Taarbæk Forsyning derfor tager meget alvorligt. Klimatilpasning er en af vores største prioriteringer, og de kommende 25 år regner vi med at bruge mere end 4 milliarder på netop det. Der er dog flere grunde til, at det er en kompliceret opgave, som tager tid.
Et kloaksystem designet til andre forhold
Lyngby er en gammel by. Det betyder, at ledningsnettet også er forholdsvist gammelt. Vores spildevandsledninger er i gennemsnit 54 år, og mange er betydeligt ældre end det. En del af vores ledninger har faktisk overskredet deres tekniske levealder på 75 år. Mange af ledningerne er derfor slidte og desuden også designet efter nogle andre forhold; byen var ikke så tæt bebygget, og regnmængderne var noget mindre, så ledningerne er dimensioneret til at rumme mindre vand, end der er behov for i dag.
I takt med at byområdet og kloaknettet er blevet udbygget, er der opstået flere knudepunkter, hvor forskellige kloakledninger mødes, alle med regn- og spildevand der skal til Mølleåværket. Det skaber flaskehalse, hvor der er ekstra pres på systemet, hvilket giver øget risiko for overløb og oversvømmelser, netop fordi ledningerne er underdimensionerede.
Derudover bliver vores renseanlæg Mølleåværkets rensekapacitet også udfordret ved kraftige regnmængder, og derfor er det af og til nødvendigt at aflaste værket ved at springe nogle rensetrin over, så der er kapacitet til at rense alt det vand, der kommer ind på anlægget, men mindre grundigt end under normale forhold.
Særligt fokus på overløb til Mølleåen ved Ålebækken Nord
Et af de steder, hvor der er udfordringer med overløb til naturen, er i området omkring vores klimatilpasningsanlæg Ålebækken Ruinpark, hvor spildevand opblandet med regnvand til tider løber ud i Mølleåen. Et problem vi i Lyngby-Taarbæk Forsyning tager meget alvorligt. Derfor har vi særligt fokus på dette område, og vi har både en kort- og langsigtet plan for, hvordan vi mindsker problemet.
Et overløb er en nødforanstaltning, som udleder urenset spildevand blandet med regnvand, når kloakkerne ikke har kapacitet nok til også at rumme de store mængder regnvand. Formålet med et overløb er at forhindre, at kloakvandet løber baglæns op gennem kloaksystemet og oversvømmer kældre eller veje. Regnvandet vil i de fleste situationer udgøre langt størstedelen af overløbene.
Vi har allerede taget det første store skridt ved netop at etablere Ålebækken Ruinpark. Et anlæg der virker efter hensigten, nemlig at beskytte Mølleåen mod forurening. Bassinerne i ruinparken tilbageholder effektivt store mængder opblandet regn- og spildevand fra Rudersdal og Virum, hvilket betyder, at der skal væsentligt mere regn til, før der sker overløb fra disse steder.
Der, hvor der stadig er udfordringer med overløb, er ved vores bygværk kaldet Ålebækken Nord, som ligger i forlængelse af Ålebækken Ruinpark, som modtager spildevand opblandet med regnvand fra Gladsaxe og Lyngby Centrum.
Her er udfordringen, at den ledning, vandet skal igennem, ikke længere er tidssvarende, hvad angår dens kapacitet. I dag er Lyngby Centrum væsentligt tættere bebygget end dengang, ledningen blev designet, og den modtager derfor en større mængde spildevand, end den oprindeligt var tiltænkt. Det giver problemer med overløb, som naturligt bliver forværret, når det regner, og kloakken dermed blive endnu mere overfyldt. Vi har et særskilt projekt, hvor der arbejdes på at løse problemet ved Ålebækken Nord.
Klimatilpasning er en langsigtet proces
Projektet ved Ålebækken Nord er på vores top tre over vigtigste klimatilpasningsprojekter i de kommende år. Vores første prioritet er KALC-projektet, som står for ’Klimatilpasning af det centrale Lyngby’, som er det område i Lyngby-Taarbæk, hvor vi har de største udfordringer med overløb.
Vi ville naturligvis gerne sætte ind alle steder, men med over 400 kilometer kloakledninger ville det være en enorm økonomisk byrde, som i sidste ende ville gå ud over borgerne i form af markant øgede priser. Det ville også medføre betydelige gener i form af omfattende gravearbejde. Derfor er vi nødt til at prioritere de områder, hvor kloaksystemet er hårdest belastet, og hvor borgerne oplever de største gener.
På den korte bane arbejder vi på at forbedre de nuværende tekniske installationer i området ved Ålebækken Nord. For eksempel planlægger vi at udskifte den nuværende rist med en ny, der er endnu mere effektiv, så vi i højere grad kan forhindre, at det affald, borgerne ved en fejl smider i toilettet, havner i naturen. Risten forventes monteret efter sommerferien 2024.
Toilettet bruges som skraldespand og det har konsekvenser
Selvom vi kan gøre meget og arbejder målrettet på at gøre endnu mere for at forebygge overløb og oversvømmelser, ligger en del af opgaven også i borgernes hænder.
Der er nemlig alt for mange, der bruger toilettet som en skraldespand. Der ryger både hår, vatpinde, bind, vådservietter og andet affald i kummen. Og det laver alt sammen ravage i kloaksystemet og risikerer at ende i naturen, fx som flere forbipasserende har observeret ved Ålebækken Nord.
Du kan derfor være med til at gøre en forskel ved kun at bruge toilettet til det, som det er beregnet til; toiletpapir og det der kommer ud af kroppen.