Affaldssortering mad og drikkekarton i 4kammer

Forsinkelser på tømning af 4-kammerbeholdere

Affald

Vores renovatør har desværre nedbrud på flere af de biler, der tømmer 4-kammerbeholdere. Det har påvirket tømningen, men der bliver kørt ekstra for at indhente forsinkelserne.

Vores renovatør, Urbaser, har normalt 3 biler, der er specialdesignede til at tømme 4-kammerbeholdere. Men da der er nedbrud på flere af bilerne, er der desværre opstået forsinkelse på tømningen af dem. 

Arbejder på at indhente forsinkelserne

Fordi der er tale om specialindrettede biler, er det ikke muligt at trække på bilparken fra andre kommuner. Men Urbaser har været ekstra meget ude på vejene med den bil, der er i drift, og arbejder samtidig på hurtigst muligt at få de andre biler retur fra værkstedet og indhente forsinkelserne. 

Lad din beholder stå fremme

Har du ikke fået tømt efter planen, skal vi bede dig om at lade 4-kammerbeholderen stå fremme, hvis du plejer at køre den ud til skel. Så bliver den tømt så hurtigt som muligt.

Løber du tør for plads?

Hvis du løber tør for plads, har du mulighed for ar aflevere både, glas, metal, papir, plast samt mad- og drikkekartoner på genbrugsstationen på Firskovvej. Her er der containere til de forskellige fraktioner.

Genbrugsstationen har åbent alle dage fra kl. 8-17

Det er også muligt at benytte de opsatte kuber rundt omkring i kommunen til papir og glas.