vandbrud pga. frost

Højsæson for vandbrud – få besked, hvis vi lukker for vandet

Vandbrud

Vinteren er den tid på året, hvor der sker flest vandbrud. Tilmeld dig vores besked-service, så du får besked, hvis vi er nødt til at lukke for vandet hos dig for at reparere en vandledning.

De kolde temperaturer er hårde for vandledningerne. De forårsager forskydninger i jorden, der får vandledningerne til at rykke på sig, og i værste fald kan de lave temperaturer få dem til at sprænge og dermed forårsage vandbrud. 

Hvis der sker et vandbrud ved din bolig

Hvis du opdager et vandbrud hjemme hos dig selv eller ude på vejen, skal du altid ringe til os i Lyngby-Taarbæk Forsyning på 72 28 33 60. Så kommer vi og lukker for stophanen, så der ikke kommer yderligere vandudslip. 

Er bruddet på din egen matrikel, er det derefter din opgave at få repareret vandledningen. Kontakt os igen, når det er gjort, så vi kan åbne for stophanen, så du atter får vand i hanen. 

Er der tale om et brud på en af vores vandledninger, har vi naturligvis ansvaret for at reparere den. I den forbindelse er vi nødt til at lukke for vandet i det pågældende område, indtil vi er færdige med reparationen. 

Sådan kan du få besked

For at du kan være så informeret som muligt, i de tilfælde hvor vi er nødt til at lukke for vandet hos dig – enten fordi vi er ved at renovere eller der er opstået et akut brud – tilbyder vi en digital besked-service. Her kan du selv vælge, om du vil modtage besked via sms eller mail.

Du tilmelder dig besked-servicen her