Screenshot af fornyet hjemmeside 2

Oplev de nye funktioner og design på vores hjemmeside

Vi er glade for at kunne præsentere en fornyet hjemmeside her på ltf.dk. Vi har arbejdet hårdt på at forbedre brugeroplevelsen og på at give jer kunder en mere overskuelig og informativ platform.

Med det nye design har vores mål været at gøre siden mere visuel let og funktionel, med et moderne og minimalistisk design der gør det nemt at navigere rundt på siden. Vi har også gennemgået alt indholdet på siden og fjernet alt det overflødige og opdateret det eksisterende, så du nu nemmere kan finde de mest relevante informationer.

Nyt punkt med driftsinfo øger informationsniveauet 

Et nyt samlet punkt med driftsinfo  er en af de største ændringer på hjemmesiden – og en tilføjelse der i høj grad baserer sig på vores seneste kundeundersøgelse. Her var ønsket nemlig, at det skal være nemmere at se, hvor vi arbejder, og hvordan det potentielt kan påvirke kundernes hverdag. Hvor der tidligere var to punkter, er der nu kun ét – og alt fremgår også på et kort. Vi ønsker at være åbne og gennemsigtige omkring vores arbejde, og denne nye funktion gør det nemt for dig at få et overblik over vores indsats – i dit område såvel som i resten af kommunen. 

Det nye punkt er også et led i vores arbejde for at højne serviceniveauet, blandt andet ved at give direkte information via sms, mail eller e-Boks, hvis vores arbejde påvirker din hverdag. Det var nemlig også et ønske i kundeundersøgelsen og derfor noget, vi målrettet arbejder på at gøre endnu mere brug af i samspil med driftsinfo på hjemmesiden. 

Har vi dit telefonnummer, hvis vores arbejde påvirker din hverdag? Hvis ikke kan du tilmelde dig vores besked-service her. 

Lyttet til kunderne og kigget på data

Vi har truffet beslutningerne om den nye hjemmeside på baggrund af især data. Det har vi gjort ved at lytte til jer kunder og analysere jeres adfærd på vores hjemmeside, herunder hvilke sider I besøger mest. Som led i at optimere hjemmesiden har vi desuden oversat en del af den til engelsk. Det vil gøre det lettere for vores internationale kunder at forstå vores arbejde og vores tjenester. 

Vi håber, at du vil tage godt imod vores fornyede hjemmeside. Vi vil fortsat arbejde på at forbedre vores tjenester og serviceniveau, så vi kan give dig den bedste oplevelse som kunde.