sms fra Lyngby-Taarbæk Forsyning

SMS'er fra os kan være endt i dit spamfilter

Nyhed

Flere af vores kunder oplever, at de ikke længere får SMS'er fra os, fx med påmindelser om tømning af deres affaldsbeholdere. Problemet kan løses ved at ændre opsætningen af din telefon.

Vi har på det seneste fået henvendelser fra flere kunder, der undrede sig over, hvorfor de ikke længere fik SMS’er fra os med påmindelser om, hvornår vi kommer forbi og tømmer deres affaldsbeholdere. Og det undrede faktisk også os, da det ikke er fordi, vi er stoppet med at sende SMS'er.

Vi har derfor undersøgt, hvad der kan være årsag til, at der er nogle, der ikke længere modtager SMS'er fra os. Det viser sig, at det ikke er en fejl i vores system, men at det derimod handler om, hvordan din telefon er sat op.

SMS'er fra os og andre virksomheder kan nemlig været blevet blokeret på din telefon og endt i spamfilteret, fx i forbindelse med at du har gennemført en opdatering. 

Hvis du er en af dem, der oplever problemet, men fortsat gerne vil have vigtige informationer fra os, fx om affaldstømning, lukning for vandet eller gravearbejde nær din bolig, anbefaler vi, at du undersøger opsætningen af din telefon. Det er nemlig her, både årsag og løsning skal findes. 

Er du i tvivl om, hvordan du gør, så tag eventuelt fat i dit teleselskab. Det kan nemlig variere alt efter, hvilken mobil du har.