Vandets dag: Lad os sammen passe på vores vand
Du åbner for vandhanen. Ud kommer dejligt rent drikkevand, så du kan slukke tørsten, lave dig en kop kaffe eller lave mad. Det er nemt at tage for givet, men det er ikke en selvfølge alle steder i verden. Og heller ikke alle steder i Danmark.
FN har kåret den 22. marts som Vandets Dag for at sætte fokus på den globale vandkrise og udfordringerne med at skaffe rent drikkevand. Det vil vi hos Lyngby-Taarbæk Forsyning gerne være med til at markere.
Mange danskere er bekymrede for drikkevandet
Forurening af drikkevand er en af de miljømæssige bekymringer, rigtig mange danskere går rundt med. Og det er ikke uden grund. Overvågning af grundvandet har fx gjort, at der flere steder i Danmark er fundet rester af sprøjtegifte og PFAS-stoffer. Klimaforandringer kan også forurene grundvandet, da kloakker kan løbe over ved fx skybrud og trænge ned i jorden. Og så skal overforbrug undgås, så mængden af grundvand fortsat er tilstrækkelig.
Det gør vi for at passe på drikkevandet
Drikkevandet i Lyngby-Taarbæk har høj kvalitet, og sådan ønsker vi også, at det skal være i fremtiden. Vi tager løbende vandprøver for at overvåge vandkvaliteten. I perioder tager vi flere prøver, end myndighederne kræver. De seneste år har vi fx taget prøver for PFAS-stoffer, så vi kan sætte ind, hvis vi opdager ændringer.
Du kan også passe på vandet
I Lyngby-Taarbæk kan vi i dag drikke vand direkte fra hanen eller tænde for bruseren og tage et bad uden at bekymre os om vandets kvalitet. Vandet i dine haner er nemlig grundvand af så god kvalitet, at det kun skal iltes og filtreres på vandværket, før det ender hos dig.
Men vi er nødt til at værne om det gode vand, og det kan du også være med til. Dels ved at beskytte grundvandet imod forurening, begrænse dit vandforbrug og undgå at bruge sprøjtemidler i haven. Og så kan du gøre dit bedste for generelt at undgå at købe produkter, der indeholder PFAS.
Hver dansker bruger mere end 100 liter vand om dagen
En af grundene til, at Vandets Dag er vigtig at markere i Danmark, er, at vi er et land med et relativt højt vandforbrug. I gennemsnit bruger en dansker lidt over 100 liter vand om dagen. Lidt over halvdelen bliver brugt på bad, hygiejne og toiletskyl. Kun 7 procent går til drikkevand og madlavning.
I Danmark kan vi hver især spare en betydelig mængde vand med en ganske lille indsats.
Nedenfor har vi samlet nogle eksempler på, hvordan du kan være med til at undgå, at en masse rent drikkevand går til spilde.
Sådan kan du nemt spare på vandet
Få tips til at spare på vandet på badeværelset, i køkkenet og i haven herunder:
- Brug mindre vand under bad og tandbørstning: På bare et minut løber der mellem 12 og 16 liter vand igennem din bruser eller vandhane. Så ved at forkorte dit bad med blot to minutter, undlade at bruge vand, mens du sæber dig ind eller lukke for vandet, mens du børster tænder, kan du spare op mod 30 liter vand. Det bliver til mange liter i løbet af et år!
- Tjek dit toilet: Løber dit toilet, uden at du kan se det med det blotte øje, kan det koste dig op til 6.000 kr. i ekstraregning – og kan du se uro i overfladen, kan det koste dig op til 25.000 kr. ekstra om året. Test det ved at sætte et stykke toiletpapir fast bagerst i kummen. Hvis papiret bliver vådt, løber dit toilet, og så skal du have repareret toilettet eller måske udskifte det, hvis det har mange år på bagen og heller ikke er et vandbesparende to-skyls-toilet.
- Brug det rigtige skyl: Hvis du har et to-skyls-toilet, så husk kun at bruge det store skyl, når det er nødvendigt. Der går nemlig typisk 4-6 liter vand på et stort skyl (afhængigt af toilettet) og 2-3 liter vand på et lille skyl. Er I en husstand på 4 personer, der hver bruger toilettet 4 gange dagligt, kan I potentielt spare 48 liter vand per dag. På et år bliver det til langt over 17.000 liter vand – og en besparelse på ca. 1.100 kr.
- Gør opvasken nemmere: Brug hellere en opvaskemaskine end at vaske op i hånden. Hvis du blot husker at fylde maskinen helt op, sparer du en masse vand. Især hvis du har en A-mærket opvaskemaskine, for den bruger samme mængde vand pr. vask, som du bruger på bare ét minut, hvis du vasker op under rindende vand. Er du nødsaget til at vaske op i hånden, så fyld en balje med vand fremfor at lade vandet løbe.
- Skrub gulerødderne i en balje: Skal der skylles en masse grøntsager i forbindelse med madlavningen, så fyld en balje med vand, og vask dem heri i stedet for under rindende vand.
- Sluk tørsten i vand fra køleskabet: Er vandet fra hanen ikke koldt nok til din smag, så stil en kande i køleskabet, fremfor at lade den kolde hane løbe.
- Tjek din vandhane: Har du en dryppende vandhane, kan der i løbet af et år gå meget vand og mange penge til spilde – alt afhængig af hvor meget hanen drypper, kan det øge din vandregning med 500 kr. til 4.000 kr. om året.
- Få jord under neglene: Hvis ukrudtet har bredt sig, og du ikke ønsker en have, der er vild med vilje, så brug dine hænder og et lugejern fremfor at ty til sprøjtegift. Med tiden vil sprøjtegift nemlig sive ned og forurene grundvandet. Faktisk skal der ikke mere end en enkelt dråbe sprøjtegift til at forurene en hel husstands drikkevand.
- Udnyt regnvandet til vanding: Hvis din have har mange blomster og planter, der skal vandes, er det en fordel at investere i en regnvandsopsamler. Så kan du bruge vandet herfra, når de trænger, fremfor det rene drikkevand. Hvis du har en køkkenhave, skal du dog være opmærksom på kun at bruge regnvand til de planter, hvor grøntsager koges, før du spiser dem, eller hvor planten optager vandet gennem jorden, og vandet derfor ikke kommer i direkte kontakt med grøntsagerne, da det potentielt kan indeholde bakterier.
Vil du vide mere?