Sms fra Lyngby-Taarbæk Forsyning

Vi erstatter fysiske breve med digitale – sørg for, at vi kan kontakte dig

Når vores arbejde påvirker dig som kunde, skal du selvfølgelig have besked. Tidligere sendte vi fysiske breve, men vi vil fremover – i det omfang det er muligt – give besked via SMS og/eller mail og e-Boks. Hjælp os med at kunne give dig en bedre service ved at tjekke dine kontaktoplysninger.

Selvom meget af vores arbejde er usynligt for jer kunder, vil det uundgåeligt kunne både ses og mærkes i jeres dagligdag fra tid til anden. For eksempel når vi graver i forbindelse med renovering af vand- og kloakledninger. 

Her er det vigtigt for os, at I er så godt informeret som muligt. Tidligere udsendte vi fysiske breve til de berørte kunder, men vi har nu igangsat en proces med at omlægge til digitale løsninger. De fysiske breve vil i videst muligt omfang blive udfaset.

Vi lytter til jer kunder

Beslutningen handler i høj grad om at imødekomme et ønske blandt jer kunder. I vores store kundeundersøgelse i 2022 var der nemlig mange, der gav udtryk for, at de foretrækker sms-beskeder og digitale breve. 

Initiativet er blot ét led i vores arbejde for at højne både informations- og serviceniveauet, så vi kan være det bedste forsyningsselskab for jer kunder. I forbindelse med at vores hjemmeside har fået en opgradering, har vi også oprettet en ny side – driftsinfo – hvor vi har samlet en oversigt over alt igangværende arbejde. Det er i tråd med kundeundersøgelsen, der også viste et ønske om, at det skulle være nemmere at se, hvor vi arbejder, og hvordan det potentielt kan påvirke jer kunder.  

Beslutningen beror desuden på vores ønske om en nemmere, hurtigere og mere bæredygtig løsning for vores kundekommunikation. Bæredygtighed er nemlig noget, der fylder meget for os som forsyningsselskab. 

Kan vi få fat på dig?

Med kombinationen af SMS og e-Boks kan vi nå mere end 9 ud af 10 af borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. I de få tilfælde, hvor vi ikke kan gøre brug af de digitale løsninger, vil vi fortsat udsende fysiske breve, sådan at også disse kunder får besked. 

Den digitale omlægning kræver imidlertid, at vi har de korrekte kontaktoplysninger. Vi håber derfor, du vil hjælpe os med at kunne komme i kontakt med dig ved at gøre følgende: