Luftfoto over bonnaledning

Nu starter arbejdet med at reparere og forstærke vores transportledning

Vandbrud

I foråret 2022 opstod der et brud på vores hoved-transportledning ved Islandsvej/Færøvej. Vi er nu klar til at gå i jorden og reparere og forstærke ledningen.

Planen for reparation og renovering

En hoved-transportledning transporterer store mængder vand og viderefordeler vandet ud til jer kunder. Derfor har ledningen en utrolig vigtig funktion. Efter bruddet i april 2022 har vi undersøgt nøje, hvordan vi bedst reparerer og forstærker ledningen. Ud fra et forsynings-sikkerhedsprincip har vi valgt at renovere 650 m af ledningen, frem for blot at lappe hullet på den mindre del, hvor vandbruddet opstod. Samtidig renoverer vi den del af transportledningen, der er placeret under Lokalbanen og Mølleåen.

Sådan påvirker arbejdet nærområdet 

Arbejdet på transportledningen kommer ikke til at påvirke vandforsyningen til de omkringliggende husstande. Vi forsøger altid at reducere støjgenerne mest muligt og bruger i dette arbejde en skånsom metode – en såkaldt u-liner, hvor vi etablerer en plastledning inde i den nuværende vandledning – men der kan forekomme støj. Vi beklager de gener, det kan medføre.

En del af Mølleåparkens parkeringsområde er udlånt til byggeplads. Derudover er en del af stisystemet omkring Brede Værk, Færøvej og Mølleåparken af sikkerhedsmæssige årsager lukket for færdsel, mens arbejdet står på. 

På kortet kan du se strækningen for det stykke af transportledningen, der skal repareres og renoveres. Kortet viser også afspærringsskilte, men de er vejledende og der bliver opsat skilte der, hvor det ikke er muligt at passere.

Luftfoto bonnaledning

Luftfoto over arbejdsområde på transportledning

Arbejdet går i gang i uge 4, og vi forventer at være færdige ca. primo april 2023. Obs - projektet forventes først færdigt i medio juni 2023 pga. geotekniske forhold (opdateret 5. april 2023) 

Har du spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte projektleder Klaus Frelling Andersen på 41779741 eller sende en mail til kfa@ltf.dk