Stophane
Fra vores store forsyningsledning ude ved vejen går en stikledning ind til skelgrænsen ved din grund. Det er herfra, du får dit rene drikkevand. På denne stikledning sidder en stophane, som Lyngby-Taarbæk Forsyning kan bruge til at lukke og åbne for vandforsyningen ind til din bolig.
Du kan til enhver tid få rent drikkevand ud af dine haner takket være det kæmpe net af forsyningsledninger, der gemmer sig under jorden.
I alt har vi hos Lyngby-Taarbæk Forsyning 215 kilometer vandledninger. Her har vi forskellige dele og installationer, som alle har en vigtig funktion i forhold til at lede drikkevandet fra vores vandværk ud til dine haner, brusere og toiletter.
En af disse dele er stophanen, som typisk er placeret ved skelgrænsen ind til din grund.