Store vandbrud, som dette på Lundtoftevej, er lette at opdage.
Men ved mindre lækager siver vandet stille ned i undergrunden uden synlige spor. Derfor skal ledningsnettet nu undersøges med avanceret lækagesporingsudstyr.
Stop for vandtab
I juli undersøges ledningsnettet for skjulte utætheder ved hjælp af lækagesøgningsudstyr - i første omgang i Virum. Indsatsen skal nedbringe vandtabet.
Vandtabet i ledningerne i Lyngby-Taarbæk er for stort, og derfor har bestyrelsen for Lyngby-Taarbæk Forsyning sat gang i en række tiltag, der skal nedbringe vandtabet. I juli undersøges ledningsnettet for skjulte utætheder ved hjælp af lækagesøgningsudstyr – i første omgang i Virum.
Vandtabet i Lyngby-Taarbæk er desværre steget de seneste år – også mere end der kan forklares med kendte vandbrud.
”Vi skal nedbringe vandtabet væsentligt. Derfor indleder vi i juli et projekt i Virum, hvor vi med hjælp fra avanceret lækagesøgningsudstyr skal lokalisere utætheder på ledningsnettet”, fortæller Arne Rokkjær, der er projektleder i Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Det er firmaet Leif Koch, der kommer til at stå for undersøgelsen af ledningsnettet. Med avanceret lækagesøgningsudstyr kan de måle og opspore skjulte lækager, som vi ikke kan se.
”De store ledningsbrud opdager vi hurtigt, men de små lækager og utætheder er mere problematiske, da vandet siver ned i undergrunden uden at efterlade spor. Men selv mindre lækager kan blive til store mængder vand, og derfor ser vi frem til undersøgelsen”, forklarer Arne Rokkjær.
Bestyrelsesformand i Lyngby-Taarbæk Forsyning, Peter Linde, ser også frem til resultatet af arbejdet: ”Drikkevand er en vigtig ressource, som vi skal passe godt på. Det har vi ikke været gode nok til, og derfor er bestyrelsen i gang med at udvikle en ny strategi, hvor vi med flere initiativer får reduceret vandtabet. Første initiativ er lækagesporingen, og jeg glæder mig til resultatet i Virum. Det vil vi bruge, når vi udvider til resten af ledningsnettet”.
Vandtabet kan både ske i de fælles ledninger og i rørene ind til de enkelte husstande. Uanset hvor tabet sker, er det uheldigt for miljøet og koster penge. En del af vandtabet kan forklares med alderen på vandledningerne. Mange er mellem 50 og 100 år gamle og dermed over landsgennemsnittet. I 2018 var vandtabet på godt 13 procent – det skal nedbringes betydeligt de kommende år.
”De senere år har vi udskiftet så mange vandledninger, vi kunne indenfor den økonomiske ramme, vi har haft. Men hvis vi for alvor skal nedbringe antallet af brud, skal tempoet sættes i vejret. Det kræver, at vi får udvidet den økonomiske ramme, der fastsættes af Forsyningssekretariatet. Derfor skal vi i dialog med sekretariatet om en forhøjelse. For ord og strategi gør det ikke alene. Det er et langt træk at få lagt nye rør i jorden. Vi kommer til at betale for det, uanset hvornår vi laver det, så helst hurtigst muligt”, siger Peter Linde.
Leif Koch indleder arbejdet den 1. juli, og det vil vare cirka 3 uger for denne første etape. Undersøgelsen vil fortrinsvis foregå i dagtimerne, men der kan forekomme aktivitet i aften- og nattetimerne, da det avancerede lækagesøgningsudstyr kan have svært ved at måle, hvis der er meget støj fra omgivelserne. Selve arbejdet vil ikke give gener for beboerne – dog kan det være nødvendigt at lukke kortvarigt for vandet for enkelte kunder eller i mindre områder.