Kloakarbejde

Nye gravearbejder på Klampenborgvej og Buddingevej

Letbane

Lyngby-Taarbæk Forsyning indleder i begyndelsen af januar nye etaper af ledningsomlægningerne på Klampenborgvej og Buddingevej. Arbejdet er del af forberedelsen til den kommende letbane.

I forbindelse med den nye letbane omlægger Lyngby-Taarbæk Forsyning en række vand- og spildevandsledninger, så de ikke kommer til at ligge under skinnerne. Det er et krav, fordi et brud på en ledning under skinnerne vil være svært at reparere, og det ville give alvorlige konsekvenser for letbanens drift.

Vi arbejder i øjeblikket med ledningsomlægninger på Klampenborgvej og Buddingevej, og begge steder indledes nye etaper i januar.

Klampenborgvej

På Klampenborgvej kommer næste etape af arbejdet til at foregå omkring krydset ved Sorgenfrigårdsvej – se kortet.

Arbejdet begynder i uge 1 og varer efter planen omkring 3 måneder.

Hvilke konsekvenser får arbejdet for trafikken? 

  • Trafikken på Klampenborgvej vil fortsat være omlagt til ét spor i hver retning. 
  • Sorgenfrigårdsvej vil være spærret ud mod Klampenborgvej fra 4/1 til omkring 18/1. Omkørsel vil ske ad Lundtoftegårdsvej, der igen er åbnet for trafik.
  • Indkørslen fra Klampenborgvej til Agervang er igen åben for biltrafik.

 

Kort over vejarbejde på klampenborgvej
Det røde areal viser arbejdsområdet på Klampenborgvej i den kommende etape af arbejdet. Den mørke del viser spærringen af Sorgenfrigårdsvej fra 4/1 til omkring 18/1 2021.

 

Klampenborgvej/Kanalvej

Vi har i store dele af 2020 omlagt forsyningsledninger i krydset Klampenborgvej/Kanalvej.

Vores arbejde i krydset har i en periode været sat på standby, fordi andre ledningsejere har flyttet deres ledninger. Nu er det arbejde ved at være færdigt, og derfor forventer vi at gå i gang med det afsluttende arbejde i krydset 11/1.

Der er tale om natarbejde for at genere trafikken mindst muligt. Når arbejdet står på, vil den sydlige del af Kanalvej være spærret i retning mod Klampenborgvej i tidsrummet kl. 18-06 – se kortet. Natarbejdet forventes at vare et par uger.

Kort over natarbejde på Kanalvej
Det røde areal viser arbejdsområdet på Kanalvej, hvor vejen er spærret i tidsrummet kl. 18-06.

Buddingevej

Næste etape af arbejdet på Buddingevej kommer til at foregå ud for Buddingevej 69A og frem til nr. 89 – se kortet.

Vores entreprenør, Barslund A/S, forventer, at denne etape begynder den 11/1 2021. Arbejdet på denne etape forventes afsluttet i slutningen af april 2021.

Hvilke konsekvenser får arbejdet for trafikken? 

  • Buddingevej opretholder trafikken i begge retninger, dog på reduceret areal.
  • Ellevænget forbliver åben.
  • Kirsebærvænget vil have ind-og udkørsel under hele forløbet. I en periode vil trafik blive omdirigeret via F24 tankstationen. Bemærk venligst, at lastbiler med anhænger ikke vil kunne passere i den periode, Kirsebærvænget er afspærret.
  • Parkeringspladserne på modsatte side af Buddingevej vil være nedlagt i anlægsperioden.
Kort over vejarbejde på Buddingevej
Det røde areal viser arbejdsområdet på Buddingevej i den kommende etape af arbejdet. Etapen er planlagt til at begynde i uge 2 og forventes at vare til slutningen af april 2021.


Yderligere information om letbanearbejdet i Lyngby


Lyngby-Taarbæk Forsyning

Her på hjemmesiden kan du læse mere ledningsomlægningerne i forbindelse med letbanen. 

Om projektet

Her graver vi


Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet en hjemmeside, hvor du kan læse mere om arbejdet med letbanen, og hvad det betyder for trafik m.m. i kommunen.

www.letbane.ltk.dk


Trafikken.dk

På hjemmesiden trafikken.dk registrerer Vejdirektoratet alle vejarbejder, der påvirker trafikken, så her får du det bedste overblik over situationen i Lyngby. 

www.trafikken.dk


Hovedstaden Letbane

Det er selskabet Hovedstadens Letbane, der etablerer selve letbanen. På hjemmesiden dinletbane.dk giver de et overblik over deres arbejde. Det er også muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev for de områder, man har interesse i.

www.dinletbane.dk


Offentlig transport

Gravearbejdet kan også påvirke buslinjer og anden offentlig transport. Her kan du holde dig opdateret på Rejseplanen og på dinoffentligetransport.dk. 

www.rejseplanen.dk

www.dinoffentligetransport.dk