Genbrugsstationen i LyngbyTaarbæk en tidlig morgen

Planlægger du en tur til genbrugsstationen?

Affald

Så opfordrer vi dig til at komme alene – og lade resten af familien blive hjemme på grund af COVID-19.

For tiden oplever vi, at genbrugsstationen især i weekenden bliver besøgt af flere fra samme husstand – både børn og voksne. Normalt ville vi elske at få besøg af forældre og deres børn, da det aldrig er for tidligt at lære om sortering og genanvendelse. Men på grund af COVID-19 er situationen en anden.

For når mange mennesker er samlet på samme sted, er der særlig risiko for smittespredning. Også selvom det er udenfor, da der kan opstå trængsel omkring de forskellige containere. 

Derfor opfordrer vi dig til at komme alene – ligesom når du tager i supermarkedet – og lader resten af familien blive hjemme. 

Du får lige et par andre tips med på vejen til en smittefri tur: 

  • Vi har især mange besøgende mellem 11-15, så planlæg meget gerne din tur til et tidspunkt, hvor der er færre mennesker. Vi har åbent fra 8-17.
  • Hold afstand til andre – helst på to-tre meter. Hvis du har brug for hjælp fra en af vores medarbejdere, så spørg endelig, men vær opmærksom på afstanden.
  • Undgå at røre dit ansigt, hvis du har rørt ved en af containerne – forskning viser, at corona-virus kan overleve i op til tre døgn på overflader af plast og metal. 
  • Vi har håndsprit på pladsen, som du kan benytte, så du kan afspritte dine hænder – det er især vigtigt, hvis du har været i berøring med overflader, som andre har rørt ved.

Tak fordi du er med til at passe på dig selv, andre kunder og vores medarbejdere