Hærværk på strømstik til varmekanon

Her ses et billede af et strømstik til en varmekanon, der er ødelagt. Hærværket betød, at materiel på Buddingevej blev skadet af frost og arbejdet forsinket.

Hærværk på varmekanoner

På Buddingevej har der desværre været flere tilfælde af hærværk på varmekanoner. Det betyder forsinkelse af arbejdet og en ekstra regning.  

Natten til torsdag og natten til fredag blev Barslunds varmekanoner på Buddingevej desværre udsat for hærværk. 

Varmekanonerne er sat op for at holde udstyret frostfrit. Hærværket betyder, at noget af udstyret frøs til, hvilket gør arbejdet sværere at udføre. For at forhindre gentagelser - eller opdage nye tilfælde af hærværk i tide - indsættes fremover vagter i området.

Hærværket er naturligvis meldt til politiet, og vi hører gerne fra borgerne, hvis der fremover observeres mistænkelig adfærd ved udstyret.

Hærværket får den konsekvens, at arbejdet med ledningsomlægningerne trækker ud, og at regningen for arbejdet bliver større - en merpris som desværre lander hos Lyngby-Taarbæks indbyggere. 

Prisen for dette hærværk løber op i mere end 100.000 kroner.