Vi henter dit gamle skraldestativ

Skal vi tage dit dagrenovationsstativ med?

Affald

I forbindelse med overgangen til at sortere mad- og restaffald indsamler vi de stativer og beholdere til dagrenovation - skal vi tage dit med?

Den 25. marts blev de sidste beholdere til mad- og restaffald afleveret hos vores kunder, og så er alle så småt klar til at gå i gang med den nye sorteringsordning.

Som vi har orienteret om i introduktionsmaterialet, tilbyder vi at hente dit gamle stativ eller beholder.

Hvis du ønsker at benytte denne service, skal du stille dit skraldestativ/beholder ud til afhentning senest den 6. april kl. 7 om morgenen.

Hust at sætte det udleverede skilt på stativet, for ellers bliver det ikke taget med. Og har du to beholdere, du gerne vil af med, sætter du skiltet på den ene beholder og en rød strip på den anden beholder.

Vi forventer, at alle stativer er hentet inden for en uge.