Sortering af mad- og restaffald

Opstarten på den nye affaldsordning – tilvænning og tålmodighed

Den nye sorteringsordning for mad-og restaffald er trådt i kraft. Rigtig mange har taget godt imod ordningen – også selvom der er der nogle ting, der kan tage lidt tid at få på plads.

For mange kunder i villaer og rækkehuse har påsken været starten på den nye sorteringsordning for mad- og restaffald. Det kæver tilvænning, ligesom det kræver lidt mere plads og kreativitet både i køkkenet og uden for ved boligen. Vi er imponerede over, hvor mange kunder, der har taget godt imod den nye 2-kammerbeholder og er glade for nu at skulle sortere madaffaldet fra. 

Små bump på vejen
10.500 nye 2-kammerbeholdere er blevet leveret. Samtidig er indsamlingen af gamle stativer og beholdere begyndt.

Med så stor et antal beholdere, hvor ikke alle kunder har helt den samme løsning fx i forhold til størrelsen på beholderen, antal beholdere eller frekvensen for tømning, kan det tage lidt tid, før alt er helt på plads.   

I skiftet mellem de to affaldsordninger er der nogle ting, der kan være relevant at vide:

  • Har du bestilt ugetømning af den nye 2-kammerbeholder før eller efter påske, slår det først igennem fra uge 15 
  • Da vi skifter mellem to renovatører, vil der være nogle tømninger, der skal rettes op på i de kommende uger 
  • Hvis du i overgangsperioden mellem den nye og gamle ordning ikke har fået tømt den gamle beholder/sæk, før den nye er taget i brug, er det muligt at sætte sækken/beholderen ud sammen med første tømning af 2-kammerbeholderen

  • De kunder, der har bedt om at få ændret deres 240 liters beholder til 370 liters beholder eller omvendt, vil få den skiftet i uge 14, hvis din henvendelse er sendt senest onsdag den 7. april. Du kan sagtens nå at få ændret din beholder til en større eller mindre, hvis du finder ud af det senere – vi kører fortsat ud og udskifter beholdere i de næste par uger. Du ændrer størrelsen ved at skrive til os på affald@ltf.dk
  • Vi indsamler de gamle stativer/beholdere til og med den 13. april, så hvis vi allerede har været forbi dig, og du ikke nåede at sætte det ud til afhentning, kan du sætte det ud til storskrald - blot sæt en seddel på.

Ændrede tømmedage
Efter den nye ordning er trådt i kraft bliver mad- og restaffaldet tømt hver 14. dag og din tømmedag kan have ændret sig.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du får tømt 2-kammerbeholderen, så kan du enten tjekke den i vores app 'Affaldsportal' eller se din tømmedag her

Du er altid velkommen til at tage fat i os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Du kan enten ringe på 72 28 33 60 eller skrive til os på affald@ltf.dk. 

Vi har dog i øjeblikket længere svartid end sædvanligt på de mails, vi modtager på affald@ltf.dk.