Affaldsbeholder

Låg til 4-kammerbeholder er igen på lager

Affald

Vores producent af låg til 4-kammerbeholderen kan nu igen levere låg. Vores renovatør er derfor gået i gang med at reparere og udskifte låg hos de kunder, der har ventet.

Vi har oplevet stor efterspørgsel på reparation af 4-kammerbeholdernes låg. Desværre har vores producent ikke kunne følge med i at levere tilstrækkelig med låg til os. 

Det kan de nu, og derfor har vi igangsat en ekstraordinær indsats for at få lågene skiftet inden for de næste to uger.

Vi ved, at der er mange kunder, der har ventet længe på et nyt låg på grund af de manglende låg. Er du en af dem, håber vi, at du kan væbne dig med en smule mere tålmodighed, nu hvor de er på trapperne.

Husk, at beholderen kan bruges som normalt – også helt uden låg – og affaldet kan godt genanvendes alligevel.