Kirsebærvænget spærres for ind- og udkørsel
Mandag den 22. februar spærrer vi Kirsebærvængets udkørsel til Buddingevej. Der bliver i stedet adgang via F24-tanken.
Siden januar har Lyngby-Taarbæk Forsynings entreprenør – Barslund A/S – omlagt spildevandsledninger på Buddingevejs ulige side på strækningen fra Nybrovej og til lige efter Kirsebærvænget. Arbejdet er led i forberedelsen til letbanen.
Nu er arbejdet nået så langt, at der kommer nogle ændringer i afspærringerne.
Det betyder, at Kirsebærvænget bliver spærret for ind- og udkørsel til Buddingevej fra mandag den 22. februar. På nuværende tidspunkt forventer Barslund, at spærringen ophæves sidst i marts.
Hvilke konsekvenser får arbejdet for adgangen til og fra Kirsebærvænget?
I perioden med afspærring er der adgang til og fra Kirsebærvænget/Buddingevej via F24-tanken på Buddingevej 81-83.
Bemærk, at lastbiler med anhænger ikke kan passere i den periode, Kirsebærvænget er afspærret.