Renovering af Mølleåværket giver renere vand og sparer CO2
Lyngby-Taarbæk Forsyning renoverer og opgraderer i det næste halve års tid den biologiske renseproces på renseanlægget Mølleåværket. Resultatet bliver bedre og mere effektiv rensning af spildevandet, en lavere el-regning og reduktion af CO2-udledningen.
Der er voldsom gang i spildevandet i den biologiske del af renseprocessen på Mølleåværket. For at tilføre den nødvendige ilt til rense-processen piskes luft ned i de 4 meter dybe bassiner. Men det er ikke den mest effektive metode, og derfor skal piskerisene skiftes ud.
”Vi har seks bassiner til den biologiske rensning. I fire af dem er det rotorer, der pisker luft ned i vandet. Det er en traditionel metode, der tager tid, og som er svær at styre præcist – og så bruger den tillige meget energi. I femte og sjette bassin benytter vi en nyere teknologi - såkaldt bundbeluftning - hvor vi tilfører små bobler af ilt i bunden af bassinet. Det er en langt mere effektiv metode til iltning, og derfor skifter vi nu til samme type teknologi i de andre bassiner”, fortæller Alf Thomassen, der er fagspecialist i Lyngby-Taarbæk Forsyning.
”Den biologiske rensning er et af de sidste led i renseprocessen, og ved spidsbelastning er det her, værket har haft problemer med at følge med. Ved overbelastning har vi været nødt til at aflaste ved at sende delvist renset vand ud i Øresund. Med bundbeluftning øger vi hastigheden og effektiviteten i den biologiske rensning med op mod 15 procent, og dermed reducerer vi også flaskehalsproblemet. Så med dette projekt får vi bedre kontrol, renere vand og sparer energi”, forklarer Alf Thomassen.
Reduceret kapacitet i anlægsfasen
Under arbejdet vil de to ud af seks bassiner på skift være ude af drift i cirka to måneder, og det giver nedsat rensekapacitet i anlægsperioden. Rent praktisk har dette dog en ret begrænset betydning for Mølleåværkets drift.
”Vi kommer ikke til at lukke urenset spildevand ud i Øresund under arbejdet. Ved normalt sommervejr kan værket sagtens følge med, selvom to bassiner er ude af drift – og vi vil derfor rense vandet ganske som normalt. Det er kun, hvis der under arbejdet opstår længerevarende kraftig regn, at vi kan blive nødt til at lede vand ud i Øresund, der ikke er fuldt renset. Hvis det sker, er det i ret små mængder, og vandet vil primært bestå af regnvand, og værket vil under alle omstændigheder holde sig inden for de af myndighederne fastsatte grænseværdier. Derfor udgør dette projekt ikke nogen fare for livet og badevandet i Øresund”, pointerer Flemming Horn Nielsen, der er administrerende direktør i Lyngby-Taarbæk Forsyning.
I tilfælde af længerevarende kraftige regnskyl vil en eventuel udledning af ikke fuldt renset vand fra Mølleåværket primært bestå af regnvand, der allerede har gennemgået en række rensetrin. I det tilfælde vil den samlede udledning fra Mølleåværket bestå af 85-99 % normalt udledt og renset spildevand, der er blandet med 1-15 % mekanisk renset spildevand. Samlet set vil arbejdet ikke bevirke, at der udledes over de tilladte grænseværdier.
Flemming Horn Nielsen er godt klar over, at der er fokus på udledning til Øresund, og at nogle måske vil stille spørgsmålstegn ved timingen og nødvendigheden af projektet:
”Efter HOFOR’s og Novafos’ planlagte udledning af mekanisk renset spildevand til Øresund sidste år, har vi også oplevet et større fokus på området. Det er vi sådan set glade for, idet der med interessen også følger en større forståelse for, hvordan spildevandssystemet virker, og hvilke tiltag der er nødvendige for at løse problemerne. Dette projekt kan slet ikke sammenlignes HOFOR og Novafos’ projekt, hvor man ville udlede mekanisk renset spildevand til Øresund i 5 dage. I dette projekt er det kun, hvis der opstår større regnhændelser, at vi kommer til at udlede en mindre mængde spildevand uden fuld rensning. Så det er slet ikke sikkert, at vi kommer til at udlede mere under ombygningen. Og med hensyn til timingen er det vigtigt, at ombygningen sker nu – netop for at reducere risikoen for aflastning”.
Arbejdet begynder i juni. Varmen på denne tid af året får bakterierne i renseprocesserne til at arbejde hurtigere, og derfor har anlægget øget kapacitet om sommeren. Derfor er risikoen for aflastning i denne periode mindre.
Beregninger for projektet viser, at selv i den værst tænkelige situation vil den samlede ekstra udledning til Øresund være under 0,7 procent af Mølleåværkets normale årlige stofudledning. Når projektet er færdigt, vil en eventuel ekstra udledning være udlignet på den allerførste måned i drift på grund af projektets forbedring af renseprocessen. Så projektet er en stor gevinst for vandmiljøet i Øresund.
I renoveringsprojektet bliver blæserne til membrananlægget også renoveret med henblik på større effektivitet og energibesparelser, og den samlede ombygning forventes færdig til november.
”Med denne ombygning øger vi Mølleåværkets samlede kapacitet og nedsætter derfor kvælstofudledningen til Øresund. Vi reducerer CO2-udledningen med 80 tons om året, giver medarbejderne et bedre arbejdsmiljø og reducerer tillige driftsomkostningerne. Og med den lille risiko for ekstra aflastning i anlægsperioden er det et projekt, som vi både er stolte af, og som vi til fulde kan stå på mål for”, siger Flemming Horn Nielsen.
Mølleåværkets data for udledning til Øresund er tilknyttet DHI’s badevandsmodel, der løbende vurderer badevandskvaliteten. Hjemmesiden badevandet.dk viser badevandskvaliteten.
Mølleåværket renser spildevand for knapt 150.000 personer i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner.
Hvert år renser Mølleåværket omkring 10 millioner kubikmeter spildevand.
Rensekvalitet
Myndighederne stiller en række krav for udledning til Øresund. Mølleåværkets vand ligger langt under disse krav – med andre ord er det udledte vand renere, end vi er forpligtet til.
Aflastning
Ved kraftige regnskyl og skybrud kan vandmængderne på Mølleåværket overskride værkets kapacitet. I de tilfælde ledes det overskydende vand til Øresund uden fuld rensning – kaldet aflastning. Det overskydende vand består i disse situationer hovedsageligt af regnvand.
I 2020 var aflastningen fra Mølleåværket på 3 procent af den samlede rensede udledning fra værket til Øresund. Det er et godt stykke under de 5 procent, som er myndighedskravet.