![Vejarbejde på Buddingevej](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Buddingevej%20ledningsoml%C3%A6gninger.jpg?h=87169d83&itok=LQIk_-LX)
Støj- og vibrationsgener omkring Buddingevej i uge 34
Spunsarbejdet på Buddingevej i uge 33 er desværre blevet forsinket pga. materialemangel. Derfor bliver der også spunset i uge 34.
I forbindelse med ledningsomlægningerne på Buddingevej skal Lyngby-Taarbæk Forsynings entreprenør – Barslund – etablere en byggegrube på Buddingevej foran Skolevænget.
Det sker i uge 34 i stedet for - som beskrevet tidligere på ugen - i uge 33.
Når der etableres en byggegrube, som den i uge 34, skal der spunses. Det medfører støj- og vibrationsgener.
Som udgangspunkt planlægges arbejdet, så der ikke støjes efter kl. 18. Arbejdet i uge 34 er en undtagelse. Det skyldes, at materialer til arbejdet er leveret forsinket til vores entreprenør grundet corona. Den forsinkelse skal indhentes.
Ændringen betyder, at der flere dage i uge 34 vil blive udført støjende arbejde efter kl. 18. Entreprenøren vil gøre sit yderste for at begrænse arbejdet efter kl. 18.
Vi beklager de støj- og vibrationsgener, som det medfører.
Yderligere information
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her får du løbende nyheder om projektet. For at få nyheder om arbejdet på Buddingevej, skal du ved tilmeldingen afkrydse felterne 'Spildevand' og 'Lyngby Vest'.
- Orienter dig her på vores hjemmeside. Her skriver vi løbende om projektets fremdrift og betydning for dig som kunde.