![Vejarbejde på Buddingevej](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Buddingevej%20ledningsoml%C3%A6gninger.jpg?h=87169d83&itok=LQIk_-LX)
Støjende arbejde på Buddingevej
Letbane
Vores entreprenør skal trække store jernplader op af en såkaldt byggegrube på Buddingevej - det kan give støj- og vibrationsgener.
I forbindelse med ledningsomlægningerne på Buddingevej har vi etableret nogle større huller i jorden – såkaldte byggegruber. Her er væggene forstærket med jernplader, som er blevet vibreret på plads – det kaldes spunsning.
Når arbejdet i byggegruberne er færdigt, skal de fyldes op med jord, og spunsjernet trækkes op. Vores entreprenør – Barslund – planlægger at trække spunsjernet i byggegruben ud for Buddingevej 62 op den 1/7 eller 5/7. Arbejdet varer cirka en dag.
Arbejdet vil give nogle støj- og vibrationsgener, men det er heldigvis ikke på samme niveau, som da pladerne skulle i jorden.