vandforbrug bad vand

Vandforbruget i Danmark er lavere end nogensinde

Drikkevand

I 2023 faldt danskernes vandforbrug til det laveste niveau nogensinde. Ser man specifikt på borgerne i Lyngby-Taarbæk, er der også sket et fald. En positiv udvikling der har betydning for de kommende generationer.

Måske du de seneste år er blevet mere bevidst om dit vandforbrug og fx er begyndt at tænke mere over ikke at lade vandet løbe og over at tage kortere bade? I så fald er du – heldigvis – langt fra den eneste. 

I oktober 2023 præsenterede DANVA, interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, deres årlige rapport ”Vand i tal 2023”. Her kunne man læse, at en dansker gennemsnitligt brugte 100 liter vand per døgn i 2023. 

Det er første gang, siden man begyndte at lave statistik over vandforbruget i slutningen af 1980’erne, at tallet har været så lavt. Dengang brugte danskerne næsten det dobbelte, nemlig knap 200 liter per døgn per person.

Igennem de seneste 30 år har danskernes vandforbrug altså været støt faldende. 

Vores egne tal viser, at borgere i Lyngby-Taarbæk er godt med på den vandsparende bølge, men ligger en smule over landsgennemsnittet. I Lyngby-Taarbæk var der et markant dyk i vandforbruget mellem 2021 og 2022. Tallet for 2023 ligger lige over, men tæt på samme lave niveau som året forinden med 108 liter per døgn per person. Noget der vidner om, at borgerne i Lyngby-Taarbæk har foretaget en vedvarende ændring i vandforbruget.  

Moderne teknologi og større bevidsthed spiller ind  

Her i Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi glade for at se denne udvikling. Vores rene drikkevand er nemlig en dyrebar ressource, som vi alle bør passe på, så den også er der til de kommende generationer – noget vi løbende forsøger at sætte fokus på. 

Og en del af forklaringen på det rekordlave forbrug skal findes i en større bevidsthed om netop det. Flere danskere har fået en større forståelse for vigtigheden af at spare på vandet. Flere steder i verden er der nemlig mangel på rent drikkevand, og her i Danmark har vi de seneste år set flere og flere eksempler på forureningstrusler. 

Noget der formentlig kun er blevet yderligere forstærket af de øgede el- og varmepriser, som måske har fået folk til fx at fylde vaske- og opvaskemaskiner mere op, før de sætter en vask i gang.

En anden forklaring er formentlig, at de fleste husstande efterhånden har fået skiftet deres husholdningsapparater og hårde hvidevarer ud med vandsparende modeller - fx to-skyls-toiletter eller nyere opvaskemaskiner eventuelt A-mærket. På den måde er det blevet lettere at spare på de dyrebare dråber.

Hvis du mangler nogle gode sparetips

Der er mange steder, du kan sætte ind, hvis du gerne vil blive endnu bedre til at spare på vandet. Nedenfor har vi samlet en række forskellige tips til, hvordan du kan justere dit vandforbrug på badeværelset, i køkkenet og i haven.

Spar på vandet på badeværelset

  • Brug mindre vand under bad og tandbørstning: På bare et minut løber der mellem 12 og 16 liter vand igennem din bruser eller vandhane. Så ved at forkorte dit bad med blot to minutter, undlade at bruge vand, mens du sæber dig ind eller slukke for vandet, mens du børster tænder, kan du spare op mod 30 liter vand. Det bliver til mange liter i løbet af et år!
  • Tjek dit toilet: Løber dit toilet, uden at du kan se det med det blotte øje, kan det koste dig op til 6.000 kr. i ekstraregning – og kan du se uro i overfladen, kan det koste dig op til 25.000 kr. ekstra om året. Test det ved at lade toilettet stå ubrugt et par timer for derefter at sætte et stykke toiletpapir fast bagerst i kummen. Hvis papiret bliver vådt, løber dit toilet, og så skal du have afkalket sisternen eller repareret toilettet. Måske skal du endda udskifte det, hvis det har mange år på bagen og samtidig ikke er et vandbesparende to-skyls-toilet. 
  • Brug det rigtige skyl: Hvis du har et to-skyls-toilet, så husk kun at bruge det store skyl, når det er nødvendigt. Der går nemlig typisk 4-6 liter vand på et stort skyl (afhængigt af toilettet) og 2-3 liter vand på et lille skyl. Er I en husstand på 4 personer, der hver bruger toilettet 4 gange dagligt, kan I potentielt spare 48 liter vand per dag. På et år bliver det til langt over 17.000 liter vand – og en besparelse på ca. 1.100 kr.  

Spar på vandet i køkkenet

  • Gør opvasken nemmere: Lad opvaskebørsten ligge og lad i stedet opvaskemaskinen gøre arbejdet. Hvis du blot husker at fylde maskinen helt op, sparer du en masse vand. Især hvis du har en A-mærket opvaskemaskine, for den bruger samme mængde vand pr. vask, som du bruger på bare ét minut, hvis du vasker op under rindende vand. Er du nødsaget til at vaske op i hånden, så fyld en balje med vand fremfor at lade vandet løbe. 
  • Skrub gulerødderne og andre grøntsager i en balje: Skal der skylles en masse grøntsager i forbindelse med madlavningen, så fyld en balje med vand, og vask dem heri i stedet for under rindende vand. 
  • Sluk tørsten i vand fra køleskabet: Er vandet fra hanen ikke koldt nok til din smag, så stil en kande i køleskabet, fremfor at lade den kolde hane løbe.
  • Tjek din vandhane: Har du en dryppende vandhane, kan der i løbet af et år gå meget vand og mange penge til spilde – alt afhængig af hvor meget hanen drypper, kan det øge din vandregning med 500 kr. til 4.000 kr. om året.

Spar på vandet i haven

  • Få jord under neglene: Hvis ukrudtet har bredt sig, og du ikke ønsker en have, der er vild med vilje, så brug dine hænder og et lugejern fremfor at ty til sprøjtegift. Med tiden vil sprøjtegift nemlig sive ned og forurene grundvandet. Faktisk skal der ikke mere end en enkelt dråbe sprøjtegift til at forurene en hel husstands drikkevand.
  • Udnyt regnvandet til vanding: Hvis din have har mange blomster og planter, der skal vandes, er det en fordel at investere i en regnvandsopsamler. Så kan du bruge vandet herfra, når de trænger, fremfor det rene drikkevand. Hvis du har en køkkenhave, skal du dog være opmærksom på kun at bruge regnvand til de planter, hvor grøntsager koges, før du spiser dem, eller hvor planten optager vandet gennem jorden, og vandet derfor ikke kommer i direkte kontakt med grøntsagerne, da det potentielt kan indeholde bakterier.