Mølleåværket i tal 2020

Her kan du se nøgletallene for Mølleåværket 2020.

 

Diagram over vandmængderne på Mølleåværket

Omkring halvdelen af det rensede spildevand stammer fra nedbør, og derfor varierer den totale tilførsel af spildevand fra år til år.

I renseprocessen bliver slammet fjernet fra spildevandet. Derfor er den rensede mængde mindre, end den mængde spildevand, som Mølleåværket modtager. Slammet bliver tørret og efterfølgende brændt i vores forbrændingsanlæg.

 

Rensekvalitet

Myndighederne stiller en række krav for udledning til Øresund. Mølleåværkets vand ligger langt under disse krav – med andre ord er vores udledte vand renere, end vi er forpligtet til.

Tabel med udledte stoffer fra Mølleåværket

Aflastning
Ved kraftige regnskyl og skybrud kan vandmængderne på Mølleåværket overskride værkets kapacitet. I de tilfælde ledes det overskydende vand til Øresund uden fuld rensning – kaldet aflastning. Det overskydende vand består i disse situationer hovedsageligt af regnvand.

I 2020 var aflastningen fra Mølleåværket på 3 procent af den samlede udledning til Øresund. Det er et godt stykke under de 5 procent, som er myndighedskravet (målt over en 5 års periode).