Kundeservice

Vi har fokus på vores kundeservice, og i 2020 lancerede vi blandt andet ny hjemmeside, nyhedsbrev og en app om affald.

Affaldsapp


Ny hjemmeside og nyhedsbrev

Som led i at forbedre vores kundeservice introducerede vi i december 2020 en helt ny hjemmeside.

Hjemmesiden er forbedret på mange punkter – blandt andet har den fået nyt design, der forbedrer brugeroplevelsen både på almindelig skærm og på mobiltelefoner og tablets.

Hjemmesiden har også en række nye funktioner. Vi har oprettet en sorteringsguide, så det er lettere at sortere sit affald korrekt, og et nyhedsbrev, så man kan abonnere på nyheder fra Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Ny app om affald

I december 2020 lancerede vi også en affalds-app til mobiltelefonen. Med app’en får vores kunder en helt ny platform, hvor man blandt andet kan se, hvornår man får hentet affald. Og skulle skraldemanden have glemt at tømme skraldespanden, kan man også anmelde det direkte i app’en. App’en indeholder også en sorteringsguide, som hjælper kunderne med at sortere affaldet korrekt.

Læs mere om affalds-app'en

 

Kundepanel

I 2020 nedsatte vi også et kundepanel. Panelet har 15 medlemmer, og formålet er, at kundepanelet kommer med input og ideer til, hvordan vores service bliver endnu bedre. 

På grund af corona-situationen har panelet indtil videre kun holdt online-møder. På de første møder er det hovedsageligt de nye affaldsordninger, der har været drøftet.