Organisation og personale

Vi udvikler os med høj fart, og derfor har vi i 2020 justeret organisationen og skudt en strategiproces i gang. Samtidig har vi sat fokus på arbejdsmiljøet.

Udskiftning af vandledninger


Store projekter kræver justeringer

Over de næste fem år har Lyngby-Taarbæk Forsyning anlægsprojekter for omkring en milliard kroner. For at sikre den nødvendige styring og fremdrift er organisationen blevet justeret i 2020, og en række områder er blevet prioriteret med ekstra ressourcer – blandt andet indkøb, kontraktstyring, projektledelse og IT/digitalisering.
Dette arbejde fortsætter i 2021. 

Lyngby-Taarbæk Forsynings organisationsdiagram

 

Strategiproces

I efteråret 2020 igangsatte direktionen en strategiproces, hvor medarbejdere og ledere sammen har defineret 14 indsatsområder med i alt 154 aktioner. Formålet er blandt andet at strømline arbejdsgange og processer, optimere projekt- og økonomistyring, forbedre kundeservice og kommunikation og sikre, at alle arbejder frem mod samme mål til gavn for både virksomhed, medarbejdere og vores kunder.

Vi er allerede nået langt, og processen forventes færdig midt i 2021. 

 

Fokus på arbejdsmiljø og sygefravær

De ansatte i Lyngby-Taarbæk Forsyning skal have en sikker arbejdsplads. Derfor har vi i 2020 sat fokus på arbejdsmiljøet, så antallet af arbejdsskader minimeres – både for vores egne medarbejdere og hos vores underleverandører.

Fremover er det derfor en forudsætning for at arbejde med og for Lyngby-Taarbæk Forsyning, at man arbejder sikkert og konstant har fokus på de risici, vi naturligt er omgivet af.

Se tal for arbejdsskader og sygefravær herunder.

 

Personale i tal

 

Medarbejdere pr. 31/12 2020
  • Antal medarbejdere
    76
  • Kvinder
    28
  • Mænd
    48
  • Gennemsnitsalder
    49,9 år
  • Gennemsnitsanciennitet
    8,0 år

 

Faggrupper pr. 31/12 2020
  • Ledere
    11
  • Akademikere
    22
  • Kontorpersonale
    13
  • Håndværkere
    7
  • Specialarbejdere
    23

 

Arbejdsskader 2020*
  • 2020
    13**
  • 2019
    15
  • 2018
    9
  • 2017
    11

 *Alle anmeldte arbejdsskader - både med og uden sygefravær.
Skaderne er typisk ”mindre” skader som fald-, forstræknings- eller belastningsskader.

** 5 arbejdsskader medførte fravær – 3 medførte mere end en uges fravær.

 

Sygefravær i gennemsnit pr. medarbejder - ekskl. langtidsfravær
  • 2020
    6 procent
  • 2019
    5,2 procent

 

Andelen af langtidsraske medarbejdere – dvs. to sygedage eller mindre
  • 2020
    38 procent
  • 2019
    43 procent